Udover kommunernes ansvar, er området også omfattet af statens indsigelsesbeføjelse, fordi det primære erhvervs vilkår er en national interesse.
Landbrug
Den altovervejende del af det danske areal er ikke bebygget eller planlagt til bebyggelse, da størstedelen af arealerne drives som landbrug eller skovbrug. Disse områder er sædvanligvis beliggende i landzone og skal som udgangspunkt friholdes for anden bebyggelse end den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri.
Landbruget udgør over 60 % af Danmarks areal. Derfor spiller landbrugets arealanvendelse og placeringen af landbrugets bygninger og anlæg en stor rolle for oplevelsen af det åbne land. Landbrugsområderne bidrager særligt med produktion af fødevarer, men ofte også med andre offentlige goder som fx et varieret landskab, kulturhistorie og mulighed for rekreation.
Lovgivningsmæssige rammer for planlægning
Udviklingen i det åbne land reguleres gennem en lang række lovgivninger, som fx:
- planloven
- naturbeskyttelsesloven
- skovloven
- miljøbeskyttelsesloven
- landbrugsloven.
Kommunernes planlægning er afgørende ift. at sikre udviklingsmuligheder for landbruget og bevare natur og landskaber.
Kommunerne har, jf. planlovens § 11 a, pligt til at planlægge for områder til lokalisering af store husdyrbrug samt områder til lokalisering af fælles biogasanlæg. I kommuneplan 2013 har kommunerne for første gang planlagt for disse områder.
Store husdyrbrug
De seneste ændringer af landbrugsloven har skabt mulighed for en udvikling i landbrugserhvervet mod meget store og dermed potentielt industrielt prægede landbrugsbyggerier.
Ifølge planloven skal kommuneplanerne indeholde retningslinjer for
beliggenheden af områder til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug. Formålet er at sikre en hensigtsmæssig placering , herunder i forhold til fælles biogasanlæg, som vil skulle aftage gylle fra husdyrbruget.
Gennem den almindelige planlægning vil der ved lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug kunne tages hensyn til erhvervsudviklingsmuligheder, almindelig byvækst, infrastruktur og en hensigtsmæssig placering i forhold til beskyttelsesinteresserne i det åbne land.