Realdanias bymidtepulje
Med Realdanias Bymidtepulje er der afsat 80 mio. kr. til at støtte lokale omdannelses- og byggeprojekter, som kan modvirke afmatningen af bymidterne, og som bidrager til en omstilling fra handelsby alene til en langt mere multifunktionel bymidte med mødesteder for både lokale og besøgende.
Bymidtepuljen har til henblik at støtte projekter, der gerne vil styrke livet i bymidten til glæde og gavn for alle i byen. Man kan søge om op til 15 mio. kr. i støtte til sit projekt, og det er selvfølgelig også muligt at ansøge om mindre beløb. Realdania dækker typisk maksimalt 50 procent af den samlede projektsum.
Der er ikke defineret en frist for at ansøge om midler. Puljen forventes at være åben frem mod 2027.
Læs mere om Realdanias bymidtepulje her
KLs netværk for levende bymidter
KL og kommunerne har et stort politisk fokus på bymidter, byudvikling og planlægning. KL arbejder på at skabe de bedste rammer på området og videns udveksling mellem kommunerne og øvrige aktører.
KL har et netværket, der har fokus på det gode samarbejde mellem kommunen, det lokale handelsliv og andre aktører i byrummet. Det skal således danne ramme om faglig sparring, kompetenceopbygning og vidensdeling, som samlet skal styrke kommunernes arbejde med at skabe attraktive og levedygtige bymidter.
Netværket henvender sig til kommuner og kommunale medarbejdere, som fx erhvervskonsulenter, planlæggere og ledere, der har direkte kontakt til og samarbejder med detailbranchen eller liberale erhverv i gadeplan. Kommunen har også mulighed for at deltage med centrale private aktører.
Læs mere om KLs netværk for levende bymidter her
Statslig ramme til fornyelse af bymidter
Der er afsat 180 mio. kr. i alt i perioden 2022-2027 til fornyelse af bymidter og placering af lokale velfærdscentre. Rammen udmøntes hvert år efter en fordelingsnøgle på grundlag af objektive kriterier.
Rammen kan bruges til bygningsfornyelse, områdefornyelse, nedrivning og etablering af velfærdscentre i bymidter.
Rammen er målrettet byer med mellem 4.000 og 20.000 indbyggere. De fire ø-kommuner, hvor den største by har under 4.000 indbyggere (Læsø, Samsø, Ærø og Fanø), kan ansøge for deres største by. Ved bymidte forstås den gældende afgrænsning af bymidten som fastsat i kommuneplanen, jf. planlovens § 5 m.
Staten refunderer 60 procent af kommunalbestyrelsens udgifter.
Læs mere om Social- og Boligstyrelsens ramme til fornyelse af bymidter her
Regionalfondsmidler til bæredygtig byudvikling
I 2021-2027 er der afsat 140 mio. kr. i regionalfondsprogrammet, der skal fremme bæredygtig udvikling af levende bymidter i små og mellemstore byer med mellem 4.000 og 20.000 indbyggere.
Regionalfondsprogrammet er den overordnede ramme for kommende byprojekter. Programmet angiver de forskellige indsatstyper, som Indstillingsudvalget for bæredygtig byudvikling kan sætte i gang:
- Etablering af styrkede bysamarbejder i bymidter
- Langsigtet strategisk udvikling af bymidter
- Omstilling af lokale bymidteerhverv
- Fysisk omstilling af bymidter
Læs mere om Erhvervsstyrelsens udmøntning af regionalfondsmidler her