Lokalplanlægning

Kommunalbestyrelsen kan præge udviklingen i kommunen gennem lokalplanlægning. Her kan du finde oplysninger og få vejledning om en række emner, der er centrale for arbejdet med lokalplaner.

Kommunalbestyrelsen kan til en hver tid udarbejde et lokalplanforslag, som er bindende for ejere og brugere. Nogle byggerier kan være omfattet af lokalplanpligt.

En lokalplan skal indeholde oplysninger om planens formål og retsvirkning. Formålet skal fastlægge den planlægningsmæssige begrundelse.

Et areal er underlagt foreløbig retsvirkning såsnart et lokalplanforslag for arealet er offentliggjort, og til den endelige vedtagne lokalplan er offentliggjort. 

Efter planloven er der mulighed for midlertidig at dispensere fra bestemmelser i en lokalplan, selvom dispensationen er i strid med planens principper.

Planloven åbner mulighed for ophævelse eller revision af en lokalplan eller byplanvedtægt. Servitutbestemmelser er underlagt både samtykke og påtaleret.

Kommunalbestyrelsen kan i medfør af § 47, stk. 1, i planloven ekspropriere fast ejendom, der tilhører private, eller private rettigheder over fast ejendom, når ekspropriation vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan eller byplanvedtægt og for varetagelse af almene samfundsinteresser.

Ved tilvejebringelse af lokalplaner skal der ofte tages stilling til bestemmelser i anden lovgivning. Flere love kan være i spil i forbindelse med lokalplanlægningen.

En lokalplan skal ledsages af en redegørelse, der forklarer, hvad planen går ud på. Redegørelsen skal være letforståelig for offentligheden og andre myndigheder.

Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt, jf. planlovens § 19, stk. 1, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. 

Det er et selvstændigt formål med planloven, at offentligheden i videst muligt omfang bliver inddraget i planlægningsarbejdet, jf. planlovens § 1, stk. 2, nr. 6. 

Reglerne vedrørende klager samt hvem der er klageberettigede fremgår af planloven. Planklagenævnet er klagemyndighed og afgørelser kan desuden indbringes for en domstol. 

Boligejer.dk

Information om bolighandel og køb af ejendomsdatarapport

LIV OG LAND

Om landdistrikterne - herunder styrelsens initiativer på landdistriktsområdet