Kulturarv

Det er kommunernes opgave at sikre kulturhistoriske bevaringsværdier, der afspejler forskellige dele af den samfundsmæssige udvikling, fx bolig-, arbejds- og produktionsvilkår. Det kan være både enkeltelementer og helheder, og det kan være både de monumentale og de mere ydmyge spor.

 

Målet er, at kommunerne i deres planlægning tager hensyn til bevaringsværdierne, så disse kan opretholde deres særlige karakter og betydning og dermed fortsat være sikret en hensigtsmæssig rolle i fremtiden.

Vejledning i bevarende lokalplanlægning

Erhvervsstyrelsen har i marts 2018 offentliggjort vejledningen ”Lokalplanlægning for bevaringsværdige miljøer i byer og på landet”.

Tanken er, at vejledningen kan skabe grundlag for en god dialog om bevaring af kulturarv og afvejning af interesser samt sikre vækst og udvikling i hele landet.

I vejledningen henvises bl.a. til Slots- og Kulturstyrelsens database (FBB) og eksempelsamling med lokalplaner med et bevaringsværdigt sigte, som findes på Slots- og Kultursstyrelsen hjemmeside.

Vejledningen er udarbejdet i et samarbejde mellem Erhvervsstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen og Realdania med assistance fra Center for Bygningsbevaring.  

Find vejledningen "Lokalplanlægning for bevaringsværdige miljøer i byer og på landet" 

Den samfundsmæssige udvikling afspejler sig på forskellig vis i bygninger, byer, landsbyer og i landskabet. Ofte er der tale om et tæt samspil med de umiddelbare omgivelser, og oplevelsen og forståelsen kan være afhængig af, at denne sammenhæng ikke sløres.

 

Kommunerne skal sammen med de kulturhistoriske museer skabe et overblik over bevaringsværdier fra oldtiden til i dag og udvælge de væsentlige værdier, som skal sikres gennem udpegning i kommuneplanlægningen, enten som kulturmiljøer eller som bevaringsværdige bygninger. 

For de udpegede kulturmiljøer er det vigtigt, at det enkelte kulturmiljøs bevaringsværdier beskrives, så det af retningslinjerne er muligt efterfølgende at vurdere, om der kan ske ændringer - og i givet fald hvilke – uden at de forringer områdets særlige karakter og betydning.

Bevaringsværdige bygninger skal udpeges i kommuneplanen, så det fremgår, hvilke bygninger der er omfattet af bygningsfredningslovens beskyttelse.

 

Selvom en udpegning i kommuneplanen ikke reelt sikrer bygninger mod nedrivning eller ombygning, har mange af disse bygninger en vigtig betydning for det område eller den bydel, de ligger i. De kan derfor med fordel sikres i en efterfølgende lokalplanlægning og administration.

Kirkerne fremstår i dag som markante kulturhistoriske kendingsmærker i landskabet, og kommunerne skal sikre indsynet til og udsynet fra kirkerne. Kommunerne skal gennem de udpegede kirkebeskyttelsesområder bidrage til at sikre, at kirkerne bevares som tydelige kendingsmærker i landskabet og respekteres i den kommunale planlægning, fx når der planlægges for vindmøller eller andre anlæg, der er synlige fra lang afstand, og som kan have en væsentlig landskabelig påvirkning i næromgivelserne.

Det er et mål, at de verdensarvssteder, som UNESCO indtil nu har udpeget i Danmark, samt de steder, som Danmark har fået optaget på UNESCO’s tentativliste, sikres gennem udlæg af bufferzoner i kommuneplanen, så udpegningsgrundlaget ikke krænkes eller forringes.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har den overordnede koordinerende rolle i forbindelse med det lovpligtige, statslige plantilsyn. Det faglige ansvar ligger hos sektormyndighederne, som i forhold til kulturarv er Slots- og Kulturstyrelsen. Kirkeinteresser varetages af Kirkeministeriet, men med delegation til de lokale stifter.

 

Minister for landdistrikter skal jf. planloven fremsætte indsigelse over for et forslag til kommuneplan og ændringer til en kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med nationale interesser vedrørende kulturarvs- og landskabsbevarelse.