Plandata.dk's data udstilles som WFS (Web Feature Service), som er en international, åben standard for udstilling af filer i GML-format.
Adgang til Plandata.dk's WFS-service
Adgangen til Plandata.dk og Fingerplanens WFS-services, findes under fanen:
Adgang til webservices
Om Plandata.dk's WFS-service
Med Plandata.dk's WFS-service får du adgang til plandata i form af geografiske vektorer (features) og deres attributværdier. Du kan altså tilgå planernes egentlige indhold igennem en WFS-service.
Ved hentning af WFS-data til et GIS-program anbefales det, at man kun bruger temaerne, hvis navne begynder med "theme_pdk_...". De andre temaer er rettet mod mere tekniske brugere.
Strukturen i WMS og WFS
I Plansystemet WFS og WMS findes der overordnet to temagrupper. Den ene har præfixet theme_pdk og den anden har præfixet theme_lpd. Derudover findes der en række temaer uden præfiks. Disse temaer er levn fra gamle tider og er hovedsageligt store aggregater af planer, der indeholder på oplysninger om ændringer i planer. På sigt vil nogle at disse temaer slettes.
Theme_pdk
Theme_pdk er et præfiks, der bruges til at gruppere de ovenstående temaer. Theme_pdk præfikset efterfølges således af det faktiske navn for temaet/plantypen, eksempelvis theme_pdk_eksisterendetekniskanlaeg eller theme_pdk_lokalplan. De enkelte temanavne minder meget om temanavnene på kortmodulet.
Theme_pdk-gruppen indeholder de kommunalt indberettede temaer:
- Lokalplaner
- Kommuneplanrammer
- Kommuneplanretningslinjer
- Landzonetilladelser
- Varmeforsynings temaer
- Spildevandstemaet
- Zonekort
De kommunalt indberettede planer har også en række forskellige suffiks, der henviser til hvilken status planerne har:
- forslag_v
- vedtaget_v
- aflyst_v
Hvis man således ønsker at indhente de vedtagne lokalplaner skal man vælge temaet Theme_pdk_lokalplan_vedtaget_v.
Det har vist sig at der ofte forvirring omkring nogle temaer:
- Kommuneplanramme: Indeholder kun rammer, der har direkte ophæng i en kommuneplan
- Kommuneplanramme_alle: Indeholder rammer, der enten har ophæng i kommuneplanen eller et tillæg
- Kommuneplantillæg: Indeholder kun rammer, der har ophæng i kommuneplantillæg
Theme_lpd
Theme_lpd gruppen indeholder de statslige landsplandirektiver blandt andre asylcentre og sommerhusområder.