Lokalplaner

Vejledningen følger en lokalplans ”livsforløb” i Plandata.dk, som er illustreret i Figur 1. En ny lokalplan vil altid først blive oprettet som en ”kladde til forslag”. Når en lokalplan er i status kladde, er den ikke synlig for offentligheden, og det er muligt at gemme kladden inden alle obligatoriske felter er udfyldt. Imens lokalplanen er i høring, oprettes en ”Kladde til vedtagelse”, hvori eventuelle rettelser til lokalplanen kan påbegyndes inden den offentliggøres som ”Vedtaget”.
I vejledningen gennemgås de forskellige indberetningskrav og -muligheder i de enkelte status i lokalplanens ”livsforløb”.
Se Planers tilvejebringelse og ophævelse i Plandata.dk for en mere dybdegående guide til, hvilke status planer gennemgår i Plandata.dk, herunder mulighederne for at foretage fejlrettelser.

Figur 1. Oversigt over en lokalplans tilvejebringelse og ophævelse fra "Kladde til forslag" til "Aflyst" i Plandata.dk.

1.1. Opbygningen af en lokalplan i Plandata.dk

I Plandata.dk indberettes lokalplaner og der registreres oplysninger om henholdsvis planområdet, delområder og byggefelter som vist på Figur 2.

Delområder og byggefelter vil følge lokalplanens status, men kan aflyses, fejlrettes og ændres specifikt. Det er ikke alle lokalplaner der indeholder delområder og byggefelter, men hvis disse findes i lokalplanen, skal de registreres i Plandata.dk.

Figur 2. Lokalplaners tre niveauer i Plandata.dk: Planområdet, delområder og byggefelter.

For at indberette en ny lokalplan, klikkes på ”Indberet plan” på forsiden af Plandata.dk, Figur 3, A, og plantypen ”Lokalplan” vælges fra dropdown-menuen. Dette åbner Plandata.dk’s indberetningsflow.

Figur 3. Indberetningen af en plan starter ved at vælge plantypen i drowdown-menuen i "Indberet plan" på forsiden af Plandata.dk.

2.1. Status "Kladde til forslag"

Når lokalplanen oprettes, har den status ”Kladde til forslag”. Når planen er i status ”Kladde” er planen ikke synlig for offentligheden, og det er muligt løbende at lukke og gemme registreringerne i Plandata.dk inden at alle obligatoriske felter er udfyldt, eller at der er uploadet en gyldig geometri. Obligatoriske felter er markeret med en rød stjerne *. En kladde kan desuden slettes. 
Læs mere om, hvad der gør, at en geometri er gyldig i Plandata.dk på Plandata.dk's tekniske information om GIS-skabeloner.
Indberetningsflowet af en plan i Plandata.dk følger trin, som fremgår af venstremenuen, Figur 4, A. Registreringerne i kladden gemmes, når der skiftes trin, som kan gøres enten ved at klikke i venstremenuen eller ved at klikke ”Næste”, Figur 4, B. 

Figur 4. Indberetningsflowet i Plandata.dk. Obligatoriske felter er markeret med en rød stjerne *. Kladden kan gemmes uden at alle obligatoriske felter er udfyldt.

2.2. Trin 1: Stamdata

Ved oprettelse af en ny lokalplan registreres generelle oplysninger kaldet stamdata. Første gang kladden gemmes, tildeles den automatisk et unikt planid, Figur 4, C. Planid’et kan ikke ændres, og det vil følge planen i hele dens livsforløb. Planid’et kan løbende bruges til at identificere den konkrete lokalplan i Plandata.dk. 
Der skal angives et ”Plannummer”, et ”Plannavn” og eventuelt et ”Plandistrikt” for lokalplanen, Figur 4, C.

2.2.1. Plandokument

Der skal uploades et plandokument i PDF-format. Dette kan enten gøres ved klikke på ”Upload plandokument”, hvorefter plandokumentet vælges gennem stifinderen, Figur 4, D. Det er også muligt at trække PDF-filen hen til feltet ”Træk fil hertil”.

Så længe planen har status som ”Kladde” kan en ny version af plandokumentet uploades ved at gentage uploadet.

2.2.2. Geografi

Planområdets geografiske afgrænsning registreres ved at klikke ”Tilføj geografi”, Figur 4, E. Dette åbner for et nyt vindue, hvor det er muligt at registrere lokalplanens planområde enten ved ”Upload geometri”, Figur 5, A, eller ved at tegne en geometri ved brug af ”Tegneværktøjer”, Figur 5, B. 
Se mere om brug af tegneværktøjet i vejledningen til tegneværktøjet.
Klik ”Gem” for at gemme geometrien eller luk for at komme tilbage til indberetningsflowet uden at gemme geometrien, Figur 5, C.

Figur 5. For at angive en geografi til lokalplanområdet åbnes et nyt vindue, planens geografiske afgrænsning kan tegnes eller uploades.

2.2.3. Delområder

Hvis lokalplanen indeholder delområder, tilføjes disse ved at klikke ”Tilføj delområder”, Figur 4, F. Et nyt delområde skal tildeles et navn og en geometri. Delområdets navn skal være unikt inden for lokalplanen. Delområdets geografiske afgrænsning udarbejdes på samme måde som for lokalplansområdet, beskrevet ovenfor. 
Når delområdet gemmes, bliver det automatisk tildelt et unikt planid

2.2.4. Øudviklingsplan

Hvis planen er en øudviklingsplan tilvejebragt efter planlovens § 5 b, stk. 10, markeres feltet "øudviklingsplan" (figur 6).

BEMÆRK: Øudviklingsplaner er kun mulige at indberette for en række specifikke kommuner.

Figur 6. Ø-udviklingsplan i Indberet.

2.3. Trin 2: Zone og anvendelse

I Trin 2 er det muligt at registrere lokalplanens zone og anvendelse. De fleste bestemmelser indberettes enten på lokalplanniveau eller på delområdeniveau. Først indberettes de bestemmelser som gælder for hele lokalplanområdet, Figur 7, A, B, C, D. Bestemmelser for de i Trin 1 registrerede delområder, indberettes under ”Delområder”, Figur 7, E.

Figur 7. I Trin 2 angives lokalplanens bestemmelser om Zone og Anvendelse for lokalplanområdet og delområder.

2.3.1. Zone

Hvis lokalplanen regulerer områdets zonestatus, skal denne indberettes i feltet ”Fremtidig zone”, Figur 7, A. Hvis lokalplanen ikke regulerer områdets zonestatus, eller hvis lokalplanens zonebestemmelser er angivet på eksempelvis delområdeniveau, markeres feltet ”Markér her, hvis zone fastholdes eller reguleret et andet sted”, Figur 7, A.

2.3.2. Kompleks plan

Såfremt en lokalplan eller et delområde på ingen vis kan registreres retvisende i Plandata.dk, er det i stedet muligt at markere planen som ”Kompleks”, Figur 7, B. Det kan eksempelvis være, hvis lokalplanen indeholder alternative scenarier for delområders geografi, som udelukker hinanden, og planens bestemmelser derfor ikke kan stedbestemmes og registreres retvisende. Angives en plan som kompleks, skal der angives en kort beskrivelse af årsagen til at planen er kompleks,  Figur 7, B.

Registreres en lokalplan som kompleks, er dette den eneste oplysning, der nedbrydes fra den pågældende plan til relaterede deljordstykker. At en plan er markeret som kompleks forårsager ikke, at deljordstykker udtages til manuel kontrol i kommunen.

2.3.3. Anvendelse

Hvis lokalplanen ikke regulerer anvendelse eller anvendelse reguleres et andet sted, markeres dette i feltet ”Markér her, hvis anvendelse reguleres et andet sted”, Figur 7, C. Indeholder lokalplanen anvendelsesbestemmelser, skal der angives én generel anvendelse og mindst én specifik anvendelse.

2.3.3.1. Generel anvendelse

Planens generelle anvendelse afgør blandt andet, hvordan planen vises på kort.plandata.dk. Der skal vælges en generel anvendelse fra dropdown-menuen under ”Generel anvendelse”, Figur 8, A.

2.3.3.2. Specifik anvendelse 

Hvis planen regulerer anvendelse, skal der angives mindst én specifik anvendelseskategori. Indberetningsfeltet til specifikke anvendelseskategorier fungerer både som søgefelt ud fra søgeord eller tal samt som en dropdown-menu, Figur 8, B. 

Figur 8. Indberetning af generel og specifikke anvendelseskategorier.

2.3.3.2. Midlertidig anvendelse

Hvis planen giver mulighed for at planlægge midlertidigt for en anden anvendelse end den langsigtede, kan man folde fanen "Midlertidig anvendelse" ud Figur 9.

Figur 9. Midlertidig anvendelse.

Her er det muligt at angive mindst én midlertidig anvendelseskategori på samme måde som ved specifikke anvendelser Figur 10 A.

Når man angiver en midlertidig anvendelse, er det obligatorisk at angive en udløbsdato for den midlertidige anvendelse Figur 10 B. Man har desuden mulighed for at markere, om overgangsperioden til den langsigtede anvendelse er fleksibel Figur 10 C.

Figur 10. Midlertidig anvendelseskategori.

2.3.3.3. Miljøklasser

Hvis lokalplanen indeholder bestemmelser om tilladte miljøklasser for virksomheder i området, skal disse angives. Hvis lokalplanen indeholder bestemmelser om miljøklasser, angives både den mindste og den højeste tilladte miljøklasse i området.

2.3.4. Øvrigt anvendelsesbestemmelser 

Hvis lokalplanen indeholder bestemmelser for bygningsbevaring eller bestemmelser for, hvordan skilte og facader i området må se ud, skal dette registreres, Figur 6, D. Med bygningsbevarende bestemmelser menes, at bebyggelsen kun må nedrives, ombygges eller på anden måde ændres med tilladelse fra kommunalbestyrelsen.
Angives det at lokalplanen indeholder bevaringsbestemmelser, fremkommer et tekstfelt, hvor det er muligt at angive en kort beskrivelse af lokalplanens bestemmelser om bygningsbevaring, Figur 11, A.

Figur 11. Det er muligt at angive en kort overordnet beskrivelse af bestemmelserne for bygningsbevaring.

2.3.5. Delområder

Under ”Delområder” er det muligt at indberette bestemmelser for de i Trin 1 registrerede delområder, Figur 6, E.
Delområderne kan indeholde de samme oplysninger som beskrevet for lokalplanniveau, Afsnit 2.3.1 til Afsnit 2.3.4.

2.4. Trin 3: Omfang og udstykning

I Trin 3 er det muligt at indberette omfangs- og udstykningsbestemmelser. På samme vis som i Trin 2, er det muligt at registrere bestemmelserne enten på lokalplanniveau eller på delområdeniveau.

Figur 12. I Trin 3 er det muligt at angive lokalplanens Omfang- og Udstykningsbestemmelser.

2.4.1. Bebyggelsesomfang

Hvis lokalplanen ikke indeholder omfangsbestemmelser på lokalplanniveau, markeres feltet ”Markér her, hvis bebyggelsesomfang reguleres et andet sted”, Figur 12, A.
Hvis lokalplanen indeholder omfangsbestemmelser, klikkes på ”Tilføj bestemmelser”, Figur 9, A, hvilket åbner dropdown-menuen, Figur 13.

Figur 13. Drop-down menu med omfangstemmelser i Plandata.dk.

I Figur 14 er der tilføjet en række omfangsbestemmelser. Bemærk at der for nogle omfangsbestemmelser skal angives en enhed, Figur 14, B, og at det er muligt at tilknytte omfangsbestemmelser til de enkelte specifikke anvendelseskategorier, som er tilladt i området. Det er desuden muligt at fjerne en omfangsbestemmelse ved at klikke på ”Slet”, Figur 14, A.

Figur 14. Eksempel på indberetning af omfangsbestemmelser i lokalplan.

2.4.1.1. Enhed for omfangsbestemmelsen

For bestemmelserne ”Maks. bebyggelsesprocent”, ”Maks. etageareal (m²)” og ” Maks. rumfang (m³ pr. m²)” skal det angives, hvilken enhed bestemmelsen er gældende for. I dropdown-menuen, kan følgende enheder vælges, Figur 14, B:

• Den enkelte ejendom: Ét eller flere jordstykker, der ifølge notering i Matriklen skal holdes samlet. En ejendom kan være fordelt i flere og/eller samme kommune samt både bestå af grunde og jordstykker.
• Den enkelte grund: Består at ét eller flere jordstykker som er fysisk sammenhængende og indgår i den samme samlede ejendom.
• Det enkelte jordstykke: Et areal på jordoverfladen, som er afgrænset af matrikelskel og er registreret i matrikelregisteret.
• Området som helhed: Omfangsbestemmelser som beregnes for området som helhed, forholdes enten til det samlede lokalplanområde eller et eller flere delområde. Se afsnit 2.4.4.1, Bebyggelsesomfang gældende for flere delområder.

2.4.1.2. Specifik anvendelse

Det er muligt at tilknytte omfangsbestemmelser til én eller flere af de registrerede specifikke anvendelser. Den specifikke anvendelse vælges fra dropdown-menuen ”Specifik anvendelse”, Figur 14, C. Efterlades feltet på ”vælg”, er omfangsbestemmelsen gældende for alle registrerede specifikke anvendelser. Det er kun muligt at angive den samme omfangsbestemmelse én gang for hver specifik anvendelse.

2.4.2. Udstykning

Under ”Udstykning” angives lokalplanens udstykningsbestemmelser, Figur 12, B. I Plandata.dk registreres den mindste tilladte grundstørrelse ved udstykning samt udstykningsforbud. Hvis lokalplanen ikke indeholder nogen af disse bestemmelser, markeres feltet ”Markér her, hvis udstykning reguleres et andet sted”.
Indeholder lokalplanen udstykningsbestemmelser, klikkes på ”Tilføj bestemmelser”, Figur 15, A. Herefter vælges der imellem bestemmelserne ”Min. Udstykning” og ”Må ikke udstykkes”. Disse bestemmelser kan tilknyttes de registrerede specifikke anvendelseskategorier. 
Udstykningsbestemmelser som ikke er tilknyttet en specifik anvendelseskategori, gælder for alle registrerede anvendelseskategorier – medmindre anvendelseskategorien har tilknyttet en anden udstykningsbestemmelse. 
I eksemplet i Figur 15, A, må grunde ikke udstykkes til etageboligbebyggelse mens grunde til tæt-lav boligbebyggelse udstykkes med en grundstørrelse på mindst 400 m2. Grunde til øvrige registrerede anvendelseskategorier, kan udstykkes med en grundstørrelse på minimum 700 m2.

Figur 15. Eksempel på indberetning af udstykningsbestemmelser.

2.4.3. Øvrige omfangsbestemmelser

Indeholder lokalplanen information om kapacitet og elproduktion for vedvarende energianlæg eller særlige forhold. Så se hhv. afsnit 2.4.3.1 og 2.4.3.2. 

2.4.3.1. Kapacitet og elproduktion for vedvarende energianlæg

Hvis planen indeholder en eller flere af de specifikke anvendelser 8111 (Vindmølleanlæg), 8112 (Husstandsvindmølle), 8135 (Solcelleanlæg) eller 8136 (Solvarmeanlæg), skal man indberette planlagt kapacitet (MW) og forventet produktion  (MWh) for anlægget Figur 16 A. 
Hvis den planlagte kapacitet og forventede produktion ikke fremgår af lokalplanens redegørelse, kan der markeres at hhv. Kapacitet og produktion ikke angives Figur 16 B.

Figur 16. Forventede produktion.

2.4.3.2 Særlige forhold

Hvis en lokalplan indeholder bestemmelser, som har betydning for øvrige registrerbare bestemmelser, men som ikke i sig selv kan registreres, kan disse i stedet angives som ”særlige forhold”.

Ved at markere feltet ”Markér her, hvis planen indeholder særlige forhold, som har betydning for dens øvrige registrerede bestemmelser.”, åbnes et tekstfelt, hvori de særlige forhold kan angives, Figur 17, A.

Figur 17. Angivelse af bestemmelser med betydning for byggeretten i "Særlige forhold".

Når der angives særlige forhold for en plan, skal der tages stilling til, om de skaber et behov for, at de deljordstykker, der er relateret til planen, bliver udtaget til manuel kontrol i kommunen, Figur 17, B. 
Når et deljordstykke bliver udtaget til manuel kontrol i kommunen, kan dets nedbrudte bestemmelser om anvendelse, bebyggelsesomfang og udstykning korrigeres og godkendes af kommunen.
Indeholder en plan eksempelvis bestemmelser for bebyggelsesprocenten på et geografisk afgrænset område, som ikke har egen geometri (dvs. det ikke udgør eksempelvis et delområde), så kan denne bestemmelse korrigeres på deljordstykkerne inden for det pågældende geografiske område. De øvrige deljordstykker, som også er udtaget til manuel kontrol i kommunen, men hvor korrigering ikke er nødvendig, kan godkendes uden korrigering.
Såfremt det ikke er muligt at pege på specifikke deljordstykker, hvor en plans særlige forhold bør resultere i korrigering af nedbrudte bestemmelser, så skaber de særlige forhold ikke et behov for at kunne korrigere på deljordstykkeniveau. Det kan for eksempel være, at en plan fastlægger, at ”to bygninger i området må bygges en etage højere end i resten af planområdet”; ud fra denne oplysning alene kan der ikke peges på specifikke deljordstykker (geografisk område), hvor bestemmelser om bebyggelsesomfang bør korrigeres, og derfor er der ikke grund til at deljordstykkerne udtages til manuel kontrol i kommunen som følge af det særlige forhold.

Få mere information om hvad deljordstykker er, hvilke bestemmelser der nedbrydes til deljordstykker samt hvordan de håndteres på Plandata.dk.

2.4.4. Delområder

Under ”Delområder” er det muligt at indberette omfangs- og udstykningsbestemmelser for lokalplanens delområder, Figur 12, D. De i Trin 1 registrerede delområder kan indeholde de samme typer bestemmelser som på lokalplansniveau.

2.4.4.1. Bebyggelsesomfang gældende for flere delområder

Omfangsbestemmelserne ”Maks. bebyggelsesprocent” og ”Maks. etageareal” kan indberettes som værende gældende for flere delområder. Dette betyder, at der inden for de angivne delområder under ét må opføres bebyggelse, svarende til det angivne omfang. For at tilføje bebyggelsesomfang for flere delområder, klik på pilen, Figur 18, A, og derefter på ”Tilføj bestemmelser”, Figur 18, B.

Figur 18. Indberetning af bebyggelsesomfang for flere delområder.

I eksemplet i Figur 18, er der angivet to bestemmelser for flere delområder; der må bygges et etageareal på 8000 m2 til kontor- og serviceerhverv inden for delområderne I, II og III. Desuden må delområde II og III bebygges med en bebyggelsesprocent på 40 til de øvrige registrerede anvendelseskategorier.

2.5. Trin 4. Byggefelter

Hvis lokalplanen indeholder byggefelter, er det muligt at registrere dem i Trin 4. Dette gøres ved at klikke ”Tilføj byggefelt”, Figur 19, A. Byggefeltets navn skal være unikt inden for lokalplanen og når byggefeltet gemmes, bliver det automatisk tildelt et unikt planid.

I det følgende gennemgås byggefeltets muligheder for indberetning af geografi samt bestemmelser vedr. anvendelse og bebyggelsesomfang, Figur 19.

Figur 19. I Trin 4 registreres byggefelter.

2.5.2 Geografi

Alle byggefelter skal have en geografisk afgrænsning, se Figur 19, B. I ”Tilføj geometri” er det muligt at uploade geometrier (se Afsnit 2.2.2) eller tegne med hjælp fra tegneværktøjerne. Bemærk at et byggefelt kan bestå af mere end én geometri og at byggefeltets geometri(er) kan indgå i mere end ét delområde.

Figur 20 viser et eksempel, hvor ét byggefelt består af flere geometrier, som ligger i forskellige delområder.

Figur 20. Eksempel på byggefelt (med rødt) der udgøres af flere geometrier på tværs af delområder (med sort).

2.5.3. Anvendelse for byggefelt

Reguleres byggefeltet anvendelse, vælges én eller flere specifikke anvendelser fra dropdown-menuen, Figur 19, C.

På byggefelter kan der vælges anvendelser, der ikke er valgt for delområdet/lokalplanen. Gøres dette, dukker følgende besked op, som blot informere om at der er valgt en anvendelse, der ellers ikke er angivet for området. Man må altså stadig gerne vælge den valgte anvendelse.

Hvis byggefeltet ikke regulerer anvendelse, skal dette angives i feltet ”Markér her hvis anvendelsen ikke reguleres specifikt på dette byggefelt”, Figur 19,C.
Regulerer byggefeltet anvendelse, vælges én eller flere specifikke anvendelser fra dropdown-menuen, Figur 19, C. 

2.5.4. Bebyggelsesomfang for byggefelt

For bestemmelser vedrørende bebyggelsesomfang på byggefeltet, skal der tages stilling til følgende igennem afkrydsningsfelter: 

1. Er byggefeltet vejledende?

2. Skal al bebyggelse ligge indenfor byggefeltet/byggefelterne, eller må der være bebyggelse uden for byggefeltet? Bemærk at denne registrering ikke ændrer på, hvorvidt der må placeres småbygninger, såsom skure osv. uden for byggefelterne

3. Fastlægger lokalplanen konkrete bestemmelser for, hvor meget der må bygges inden for byggefelterne?

Se evt. Figur 19, D.

Herudover kan der tilføjes bestemmelser. Det gør man ved at trykke på boksen (som vist i figur 21), hvorved man får vist en dropdown-menu med de forskellige bestemmelser, der kan tilføjes til byggefelter.

Figur 21. Bestemmelser, der kan tilføjes på byggefelter.

Hvis der gælder et maks. etageareal for byggefeltet, skal der tages stilling til eventuelle bestemmelser om omfang på lokalplan- eller delområdeniveau. I det særlige tilfælde, at byggefeltets etageareal tillægges den øvrige byggeret i planområdet, markeres der her i kryds-af-feltet, Figur 22.

Figur 22. Kryds-af-felt, der skal tages stilling til hvis man tilføjer en bestemmelse om maks. etageareal på.

Et eksempel, hvor man skal markere i dette felt, kunne være:

Lokalplanen planlægger for en bebyggelsesprocent på 30% og byggefeltet har bestemmelser om et etageareal på 100m2. Så er der her mulighed for, at markere om bebyggelsen, indenfor byggefeltet, ligger udover de indberettede 30%.

2.6. Trin 5: Datoer og parter

2.6.1. Datoer

Før lokalplanen kan sendes i offentlig høring, skal der angives en ”Forslagsdato”, som er datoen, hvor kommunalbestyrelsen vedtog lokalplanforslaget samt en start- og slutdato for høringsperioden. Når datoerne er registreret, vil feltet ”Høringsperiode” angive høringsperioden i uger og dage, Figur 23, A. Se mere i planlovens kapitel 6.

2.6.2. Høringsparter

Det er muligt at angive, hvilke høringsparter, der skal modtage en e-mail vedrørende lokalplanforslagets offentliggørelse, Figur 23, B. Landsdækkende (obligatoriske) høringsparter administreres af Plan- og Landdistriktsstyrelsen kan ikke fravælges. Kommunen administrerer kommunale (valgfrie) høringsparter under ”Administrer høringsparter”, Figur 23, C. 

Figur 23. I Trin 5 skal Forslagsdato samt Startdato og Slutdato for høringsperioden angives.

2.7. Trin 6: Opsummering og offentliggørelse af forslag

Trin 6 viser en opsummering af de registrerede oplysninger fra Trin 1-5.  Er der en mangelfuld registrering i forhold til de obligatoriske felter, vises dette med et rødt kryds og markeres med ”Mangler data” ud for det pågældende trin, Figur 24, A. Er alle obligatoriske felter udfyldt i et trin, markeres dette med ”Udfyldt korrekt”, Figur 24, B.

Figur 24. Trin 6 viser en opsummering af registreringerne.

Lokalplanen kan indberettes som forslag, når alle obligatoriske felter. Dette gøres ved at klikke ”Indberet forslag” nederst på Trin 6, Figur 25, A.

Figur 25. I Trin 6 offentliggøres forslaget ved at klikke "Indberet forslag". 

Lokalplanen er nu offentliggjort og sendt i offentlig høring til landsdækkende (obligatoriske) og kommunale (valgfrie) høringsparter. Desuden sendes en e-mail med en kvittering for offentliggørelsen til den mailadresse, som er registreret til brugerens MitID. 

Indtil dagen, hvor høringsperioden udløber, er det muligt at forlænge høringsperioden. For at forlænge høringsperioden, fremsøg lokalplanen på forsiden af Plandata.dk og klik ”Vis plan”. Vær her opmærksom på at søgningen er filtreret til at vise ”Lokalplan” og ”Forslag”.
Fra overblikssiden over lokalplanen klikkes på de tre prikker i øverste højre hjørne, hvorefter der kan klikkes ”Forlæng høringsperiode”, Figur 26, A.

Figur 26. Det er muligt at forlænge høringsperioden indtil dagen, hvor høringsperioden slutter.

Derefter åbnes der et nyt vindue, hvori slutdato for høringsperioden kan ændres. Ved forlængelse af høringsperioden skal der uploades et nyt plandokument. Derudover skal der angives en begrundelse for forlængelsen af høringsperioden i en supplerende meddelelse til de høringsparter, der blev informeret, da lokalplanen kom i høring. 
Til sidst klikkes der ”Forlæng høringsperiode”. Planen er nu blevet sendt i forlænget høring, og en meddelelse om statusændring sendes til landsdækkende (obligatoriske) og kommunale (valgfri) høringsparter.

Imens lokalplanen er i høring, eller efter endt høring, oprettes en ”Kladde til vedtagelse”, hvori eventuelle rettelser til lokalplanen kan påbegyndes inden den offentliggøres som ”Vedtaget”.  
En ”Kladde til vedtagelse” oprettes ved at fremsøge lokalplanen på forsiden af Plandata.dk og åbne lokalplanen ved at klikke ”Vis plan”. Bemærk at søgningen skal filtreres til at vise ”Lokalplan” og ”Forslag”. Nederst på overblikssiden for den valgte lokalplan, er det muligt at klikke ”Kladde til vedtagelse”, Figur 27, A.

Figur 27. På overblikssiden for lokalplanforslaget er det muligt at klikke "Kladde til vedtagelse" og påbegynde registreringen inden den vedtagne lokalplan offentliggøres.

Alle registrerede oplysninger fra forslaget, vil være overført til kladden til vedtagelse. I kladden til vedtagelse er det, ligesom i kladden til forslag, muligt løbende at registrere de oplysninger som tilgår eller rettes i lokalplanen frem mod vedtagelsen i kommunalbestyrelsen. I kladden til vedtagelse kan alle 6 trin i venstremenuen gennemgås på samme måde som da ”Kladden til forslag” blev oprettet.

I det følgende gennemgås de nye oplysninger, der skal registreres for at kunne vedtage lokalplanen. Alle de registrerede oplysninger kan ændres under hensyntagen til planlovens kapitel 6 krav om, at større ændringer mellem forslag og vedtagelse kan udløse behov for fornyet høring. I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen tager beslutning om behov for fornyet høring, er det muligt at oprette en "Kladde til fornyet høring". Se mere i Planers tilvejebringelse og ophævelse i Plandata.dk.

.

4.1. Trin 1: Stamdata

I Trin 1 skal det vedtagne plandokument uploades, Figur 28, A. Det er desuden muligt at se det tidligere uploadede plandokument, Figur 28, B.

Figur 28. I Trin 1 skal det vedtage plandokument uploades.

4.2. Trin 5: Datoer og parter

Inden offentliggørelsen af den vedtagne lokalplan, skal vedtagelsesdato og ikrafttrædelsesdato angives, Figur 29, A. ”Vedtagelsesdatoen” er den dato, hvor kommunalbestyrelsen har vedtaget planen. Vedtagelsesdatoen skal være før dags dato og efter høringsperiodens udløb. 
”Ikrafttrædelsesdatoen” er den dato, hvor lokalplanen offentliggøres og således er juridisk gældende. Hvis Ikrafttrædelsesdato ikke angives, sættes den af systemet til dags dato. Ikrafttrædelsesdatoen kan tidligst være dags dato.
Det skal desuden angives, hvilke parter der skal orienteres om lokalplanens vedtagelse. Som udgangspunkt er de høringsparter, som blev orienteret, da planen blev sendt i forslag tilvalgt i listen over høringsparter. 

Figur 29. I Trin 5 registreres lokalplanens vedtagelses- og ikrafttrædelsesdato.

4.3. Trin 6: Opsummering og offentliggørelse

Lokalplanen kan indberettes som vedtaget, når alle obligatoriske felter er udfyldt og høringsperioden er udløbet. Klik ”Indberet vedtaget plan” for at offentliggøre lokalplanen som en vedtaget, Figur 30, A.
De markerede høringsparter får tilsendt en e-mail om lokalplanens offentliggørelse. Derudover sendes en e-mail med en kvittering for indberetningen til mailadressen, der er registreret under brugerens MitID. Denne kvittering sendes på dagen for ikrafttrædelse.
Det anbefales at kontrollere, at det uploadede plandokument er korrekt inden indberetningen af den vedtagne plan, idet det herefter ikke er muligt at redigere i plandokumentet.

Figur 30. Når alle obligatoriske felter er udfyldt, kan den vedtagne lokalplan offentliggøres.

De registrerede oplysninger i Plandata.dk er vejledende mens plandokumentet i form af PDF-filen er retlig. Dette betyder, at det til enhver tid er muligt at fejlrette i de registrerede oplysninger i en lokalplan, som er i status vedtaget i Plandata.dk. 
Muligheden for at foretage fejlrettelser tilgås fra overblikssiden over lokalplanen med den fejlbehæftede registrering. Nederst på overblikssiden for lokalplanen, klik ”Rediger”. Herefter åbner et dialogvindue, hvor ”Fejlret” vælges, Figur 31, A. Ved klik på ”Fortsæt” åbner Plandata.dk’s indberetningsflow som da lokalplanen blev indberettet, Figur 31, B.

Figur 31. Det er til enhver tid muligt at fejlrette i en registrering i Plandata.dk for en lokalplan i status vedtaget.

Det muligt at aflyse lokalplaner eller specifikt aflyse delområder og byggefelter. Hvorvidt aflysningen skal i høring afhænger af om aflysningen sker ved vedtagelsen af en ny lokalplan.

Se mere om aflysning og delvis aflysning af lokalplaner i vejledningen, som gennemgår, hvordan lokalplaner aflyses i Plandata.dk.

6.1. Underkendelse af planer fra Planklagenævnet

Bliver en plan underkendt af planklagenævnet så se følgende vejledningen: Planers tilvejebringelse og ophævelse i Plandata.dk.