Når en udbygningsaftale oprettes, har den status ”Kladde til forslag”. Når udbygningsaftalen er i status ”Kladde” er den ikke synlig for offentligheden, og det er muligt løbende at lukke og gemme registreringerne i Plandata.dk inden at alle obligatoriske felter er udfyldt. Obligatoriske felter er markeret med en rød stjerne. En kladde kan desuden slettes.
Indberetningsflowet i Plandata.dk er inddelt i trin, som fremgår af venstremenuen, Figur 2, A. Registreringerne i kladden gemmes, når der skiftes trin, som kan gøres enten ved at klikke i den førnævnte venstremenu eller ved at klikke ”Næste” (Figur 2, B).
Figur 2. Indberetningsflowet i Plandata.dk. Obligatoriske felter er markeret med en rød stjerne.
Trin 1: Stamdata
Ved oprettelse af en udbygningsaftale registreres generelle oplysninger kaldet stamdata. Første gang kladden gemmes, tildeles den automatisk et unikt planid (Figur 2, C). Planid’et kan ikke ændres, og det kan løbende bruges til at identificere den konkrete udbygningsaftale.
Plandokument
Der skal uploades et plandokument i PDF-format. Dette kan enten gøres ved klikke på ”Upload plandokument”, Figur 2, D, hvorefter plandokumentet vælges gennem stifinderen. Det er også muligt at trække PDF-filen hen til feltet ”Træk fil hertil”, Figur 2, D. Så længe planen har status som ”Kladde” kan en ny version af plandokumentet uploades ved at gentage uploadet.
Jordstykker
Det er obligatorisk at angive, hvilke jordstykker, udbygningsaftalen gælder for. Jordstykker registreres ved at klikke ”Tilføj jordstykke (matrikelnummer)”, Figur 2, E. Dette åbner for et nyt vindue, hvor det er muligt at vælge ejerlav samt matrikelnummer fra dropdown-menuen, Figur 3. Det er muligt at tilvælge flere jordstykker.
Figur 3. Det er obligatorisk at angive, hvilke jordstykker udbygningsaftalen gælder for.