Kommuneplantillæg nr. 17 for Fredericia Rangerbanegård

Erhvervsstyrelsen udsteder kommuneplantillæg nr. 17 for Fredericia rangerbanegård.

Kommuneplantillægget udlægger en planlægningszone og en sikkerhedszone omkring rangerterræn 200 på Fredericia rangerbanegård

Banestyrelsen har gennem mange år anvendt Fredericia rangerbanegård til midlertidig opbevaring af miljøfarlige stoffer i forbindelse med godstransport. I de senere år er der kommet en række skærpede krav på miljøområdet, der blandt andet har medført VVM-pligt for midlertidig opbevaring af miljøfarlige stoffer. Da projektet behandles efter de tidligere VVM-regler, skal Erhvervsstyrelsen udarbejde et statsligt kommuneplantillæg, før Miljøstyrelsen kan give en VVM-tilladelse og en Miljøgodkendelse. Kommuneplantillægget erstatter kommunens tidligere planlægning for området. Et forslag til kommuneplantillæg med miljøvurdering, blev sendt i offentlig høring fra den 19. november 2019 til den 21. januar 2020 samtidig med Miljøstyrelsens forslag til miljøgodkendelse samt miljøkonsekvensrapport (VVM) for aktiviteterne Fredericia på rangerbanegård.

Klagevejledning

Afgørelsen kan påklages til Planklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Klageberettiget er enhver med en retlig interesse i sagens udfald, samt landsdækkende foreninger og organisationer hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser indenfor arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer, jf. planlovens § 59, stk. 1 og 2.

Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen og udløber således den 6. marts 2020. Klagefristen udløber ved midnat på dagen for klagefristens udløb.

En klage har ikke opsættende virkning, med mindre Planklagenævnet bestemmer andet.

Klageportal

Du klager via klageportalen, som du finder et link til på Planklagenævnets hjemmeside som angivet nedenfor.

Linkt til klagenævnet

Du logger på klageportalen med NEM-ID.

Klagen sendes gennem klageportalen til Erhvervsstyrelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for styrelsen i klageportalen.

Når du klager, skal du betale et klagegebyr. Gebyret er på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Planklagenævnets hjemmeside, jf. ovenstående link.

Planklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Planklagenævnet. Nævnet afgør herefter, om du kan fritages for at bruge klageportalen. Betingelserne for at blive fritaget kan ligeledes findes via ovenstående link.

Har du brug for hjælp til klageportalen kan du skrive til Nævnenes Hus via mail plan@naevneneshus.dk eller ringe mandag-fredag 9-15 på telefon 72 40 56 00.

Erhvervsstyrelsens afgørelse kan endvidere indbringes for domstolene inden 6 måneder fra afgørelsens offentliggørelse.

Sagens dokumenter